Godt nytår!

De sidste dage er gået stille og roligt. Jeg synes, at Dixie hænger mere på mig, end hun plejer. Hun vil meget gerne ligge helt oppe på brystet af mig - og helst hele tiden tiden. Så mon ikke det er tegn på drægtighed...?
Der bliver skudt en del fyrværkeri, og det rører heldigvis ikke Dixie synderligt.

Vi stod op i morges til et smukt vejr, der bare kaldte på en gåtur rundt om Udbyneder sø, som vi bor meget tæt på. Kameraet huskede jeg for en gangs skyld. Med lidt stemningsbilleder ønskes alle et rigtigt godt nytår!

Nu med Dixie hjemme igen. Og kennelmærke :-)

Helt utroligt fik jeg den 20. december besked fra DKK om, at mit kennelmærke er blevet godkendt! Jg var meget overrasket over, at FCI kun har været 1 måned om at ekspedere den. Navnet bliver Shelroses, og jeg er gået i gang med at lave en hjemmeside. Adressen er http://www.kennelshelroses.dk/. Mon ikke den bliver færdig i løbet af juleferien?

Lillejuleaftensdag kørte jeg over til Pia på Sjælland for at hente Dixie. Dagen inden var hun blevet parret for anden gang. Jeg har glædet mig vildt til at få hende hjem igen!
Det var så dejligt at se hende igen, og hun kunne heldigvis godt kende mig:-) Det varede nu ikke længe før, at gensynsglæden blev skubbet til side - der var jo liiige nogle hvalpe, der skulle beundres. Og kors, hvor er de bare lækre! De var så småt begyndt at stavre rundt i hvalpekassen. Ja, jeg må indrømme, at det kribler endnu mere i mig for at få et kuld hvalpe på Dixie. Jeg er så spændt på at se, hvad Dixies kærlighedsaffære med Carson udvikler sig til.

Juleaften blev tilbragt i et sommerhus ved Slettestrand. Selvom Dixie ikke var vild med endnu en lang køretur (turen hjem fra Sjælland tog godt 3 timer), så var hun nu ganske godt tilfreds med at få en lang gåtur ved Vesterhavet - også selvom det inkluderede en omgang fotografering til min hjemmeside. (Hvor er det i grunden svært at få hund, lys, vind, ører, pels, mm til at være præcis, som man ønsker det!)
Juleaften blev rigtig hyggelig. Dixie var godt træt efter gåturen, og hun fik lov til at få en bid and. Det var hun ret godt tilpas med:-)
Inden turen gik hjem igen 1. juledag, skulle vi lige have endnu en tur i den smukke natur deroppe. Den var Dixie helt med på! 

I dag skulle vi til Aalborg til julefrokost. Vi tog tidligt hjemmefra og kørte indenom hundeskoven, så det værste krudt kunne blive brændt af, inden vi skulle sidde og spise en hel eftermiddag. Dixie forsøgte flere gange at få en leg i gang med familiens gravhund, men den ville hellere prøve at parre Dixie - ingen har vist fortalt den, at det ikke er en hanhund!

De næste par dage skal der bare slappes af!

Endelig...

Jubiii! Endelig lykkedes det.
Dixie blev i dag parret med Rikadon Toven Bi All Means "Carson". Kemien mellem Dixie og Chip var ikke tilstede, så Carson trådte velvilligt til :-)
Jeg glæder mig utroligt meget til at se, hvad der forhåbentligt kommer ud af deres stævnemøde. Det forelskede par har allerede aftalt at mødes igen på torsdag <3

Ingen parring endnu

Hvem havde troet, at ventetiden skulle blive så lang?

Da Dixie blev kørt over til Pia på Sjælland, var det næsten med blå blink og politieskorte, fordi jeg frygtede, at hendes løbetid var ovre - det var den IKKE. Tværtimod! Det viste sig selvfølgelig, at hun kun lige var begyndt på sin løbetid, og efter bogen burde hun have haft ægløsning midt i sidste uge. Men der skete ingenting.
Både Pia og jeg har været noget frustrerede over det, for det så umiddelbart ikke ud til, at der blev en parring denne gang:-(
I fredags fik Dixie så taget et celleskrab, som overraskende nok viste, at hun slet ikke var klar endnu! I går fik hun endnu et skrab, og hun er stadig ikke helt klar... Hun har åbenbart ikke læst fertilitetsdyrlægens teoribog, der siger, at de fleste tæver har ægløsning på 12. dagen.

Summa summarum: Vi venter stadig - meget tålmodigt - på parring, og i mellemtiden får Dixie sig en forlænget ferie sammen med hele familien. Jeg håber, at hun lurer Woogi lidt af i hvalpekassen, for DER KOMMER FORHÅBENTLIGT SNART EN PARRING!

Løbetid, øjenlysning og hundeholderuddannelse :-)

Jeps - Dixie er i løbetid!
Hun slikkede sig første gang lørdag, og søndag var hun hævet meget op. Efter et større anfald af panik, fordi hun ikke blødte, men i stedet havde stråfarvet udflåd, fik jeg fremrykket min aftale med øjenlysning på Århus Dyrehospital, så Dixie kunne komme over til Pia. Dér havde jeg nemlig en aftale med Lacewood The Star Trooper, Chip. ;-)

Sent søndag aften begyndte Dixie så at bløde, og det fortsatte hun med. Så bedst som jeg frygtede, at jeg ikke havde opdaget Dixies løbetid, så viste det sig, at jeg i stedet var i vældig god tid. Panikken kunne aflyses.
Øjenlysningen forløb uden problemer. Intet blev påvist. På Sjælland tog Pia godt imod, og Dixie blev indkvarteret hos sin store familie, der også befinder sig hos Pia i disse dage. Især Woogi var en fornøjelse at se!
Nu kan jeg bare vente og håbe på, at en succesfuld parring finder sted... Jeg er også meget spændt på at se Woogis hvalpe, især fordi Chip er far til dette kuld.

I oktober tog jeg DKKs hundeholderuddannelse. Det var meget lærerigt. En stor del af indholdet har jeg haft flere gange ifm. min instruktøruddannelse og andre kurser i DcH. Men en stor del af det, der især handlede om opdræt, var nyt stof. Det var rigtigt godt at være sammen med både meget erfarne og helt uerfarne opdrættere. Det gav rigtigt gode samtaler og erfaringsudveksling.
I november har jeg søgt om kennelmærke, så også dét kan jeg gå og vente på.

Så jeg venter! Og venter.......

Dixie fylder 3 år :-)

Tillykke til hele kennel Foula's D-kuld!

Dixie har ikke gjort en masse stads ud af sig selv i dag. Hun har gnasket i sit nye kødben, småsnorket i sofaen og taget en ordentlig løbetur nede på fodboldbanen under dagens gåtur.

Træningen står lidt stille for tiden. Dels har jeg arbejdet rigtigt meget de sidste uger, og dels har vejret og de mørke aftener ikke gjort det nemt.

I stedet går vi spændte og venter på tegn på løbetid. Og i dag bemærkede jeg, at hun er begyndt at slikke sig bagi! :-) Det plejer at være de første tegn, så jeg håber og krydser fingre. På mndag skal vi på Århus Dyrehospital, så Dixie kan blive øjenlyst, og så skulle alt ellers være klappet og klart...

Gåtur i hundeskoven

Agilitytræningen i morges gik godt. Der er en tydelig forbedring på felterne. Dixie søgte selv hen til dem i dag, og hun syntes, at det var sjovt at tage både balance og A-brættet. Hvad angår mig selv, så har jeg forhåbninger om, at min hjerne på et tidspunkt kommer til at arbejde hurtigt nok til, at jeg kan koordinere både arme, krop og stemme på en gang:-)

Casper og Cecilie har været på besøg hos mormor i Aalborg, og jeg skulle hente dem til aften. Og når jeg nu aliigevel skulle den vej, kunne jeg ligeså godt køre omkring hundeskoven i Skørping - det er et stykke tid siden, at vi har været der. Dixie var enig med mig i, at det var en super idé. For en gangs skyld havde jeg husket kameraet, så her kommer et par billeder af smukke Dixie...

Vores første agilitykonkurrence

I dag blev der afholdt klubmesterskab i vores lokale klub, Udbyneder og omegns hundeklub. Dixie og jeg skulle starte i begynderklassen som de eneste. Vi skulle have 2 gennemløb af først en agilitybane og derefter en springbane. Jeg håbede at kunne gennemføre bare et enkelt løb (hvilket selvfølgelig var et krav for at kunne få en pokal...), mens jeg var klar over, at det ville blive svært. Først og fremmest har jeg stadig meget at lære, når det kommer til handling. Og da Dixie og jeg ikke har trænet agility i halvanden uge op til klubmesterskabet, var vi lidt 'rustne'. Især fordi jeg i denne uge har været 3 dage i København, og Dixie derfor ikke har fået arbejdet overhovedet.
Nå, men afsted skulle vi. Vi startede meget tidligt. Vejret var smukt, og Dixie var helt klar. Vi blev disket på de to første baner. Det var helt og aldeles min egen skyld. Vi var de første på banen, og mine nerver fyldte ret meget. Jeg fik vendt ryggen til hende på et tidspunkt, så hun løb udenom en forhindring. Vi rettede fejlen og fortsatte. Jeg fik lavet nøjagtig samme fejl en gang til. Denne gang nåede hun over A'et, så var disken hjemme. Jeg var nu godt tilfreds med hende, for det var kun min fejl. Hun var fokuseret og gjorde bare, som jeg sagde.  Ved andet gennemløb fik jeg ikke kaldt på hende i tide, så hun løb ligeud over et spring i stedet for at dreje ind i en tunnel. Min fejl. Igen! Resten af løbet går faktisk ret godt. Jeg er meget tilfreds med min dejlige hund. Mindre tilfreds med mig selv...
I det første gennemløb af springklassen stressede Dixie op. Hun har sikkert kunnet fornemme mine nerver, der ikke var blevet mindre, som de diskede løb skred frem... Hun hørte slet ikke efter, tog et forkert spring, og jeg måtte dække hende af for at give hende lidt ro, så vi kunne slutte banen på en god måde. Det hjalp, men disken var allerede i hus. Ved andet og sidste løb bestemte jeg mig for at tage et øjeblik, inden jeg sagde værsgo til Dixie. Det hjalp på nerverne, og jeg var åbenbart mere fokuseret. Jeg fik fulgt hende godt. Hun løb dog udenom to forhindringer, men jeg fik rettet hende, og vi gennemførte. Jubii! Pokalen var vores:-) Dixie har bestemt fortjent den! Og vi glæder os til at skulle prøve igen.

I eftermiddag tog vi en god lang gåtur - vejret har jo vejret utroligt smukt. Nu ligger hun i sin kurv og nyder livet (og drømmer måske om en fører, der er en anelse dygtigere;-))

DcHs DM - en succes for Foula'erne!

Den 25. september tog Dixie og jeg til Odder for bl.a. at se Dixies søskende løbe agilityfinale. Vejret var fantastisk, og vi blev inviteret ind i kennel Foula teltet, hvor Pia, Marianne og Bent havde slået sig ned. Det var rigtigt hyggeligt at se dem igen. Sidst vi sås var til en herlig Kennel Foula-hvalpedag hos Pia i juli, hvor det vrimlede med sort/hvide sheltier. (Et absolut fantastisk syn!)
Vi fik set en masse flotte ag-løb, og armene røg helt i vejret, da Marianne og Zippo vandt DM for mellem, mens Bent og Dazzler tog 2. pladsen. Godt gået! Emily og Dreamy blev desværre disket, men gjorde det supergodt. Pia og Aya fik desværre en nedrivning og blev ikke placeret. Dixie og jeg betragtede familien intenst og stolt fra sidelinjen. Vi knokler stadig løs med ag-træningen, og det er så godt at se, hvordan Dixie bare elsker det:-)

Dixie har fået en blog!

Faktisk er det nu mig, der har fået en blog, men da bloggen mest vil handle om Dixie, så er det egenligt Dixies blog.

Dixie er min skønne og dejlige sheltiepige, som kommer fra kennel Foula. Hun er en helt fantastisk hund, der fungerer super både hjemme og på agilitybanen. Dixie har kun trænet agility i godt 2 måneder, men efter at vi gik i gang med at træne meget koncentreret i sommerferien, er der sket store fremskridt. Dixies gener fornægter sig ikke. Hun lærer og reagerer lynhurtigt på agilitybanen, og den største hæmsko er absolut mig. Det tager tid at lære at handle, må jeg erkende. Efter 13 år med lydighed er der nogle vaner, der skal afvænnes... Men det er sjovt, og det bliver kun sjovere, når man har en hund som Dixie, der har agility i blodet! Vi glæder os til hver eneste træningsgang!

I dag nød vi, at der for en gangs skyld har været godt vejr. Jeg havde aftalt med min træner, Majbritt Samuelsen, at vi skulle træne i formiddags, og jeg fik konstateret så grundigt, at jeg handler langt bedre på venstre side end på min højre side. Det må være et levn fra lydighedstiden.
Efter aftensmaden gik vi en lang tur ud over markerne. Dixie fik skældt ud på de fugle, der fløj forbi, og hun var træt, da vi kom hjem!