Parring og pølser:-)

I søndags kørte jeg til Nr. Broby, hvor jeg skulle hente Dixie. Pia Skøtt Hansen havde taget hende med til Fyn, så jeg ikke behøvede at køre så langt efter hende - det var jeg bestemt glad for! Vejret var alt for godt til at skulle sidde på motorvejen i. Desuden var der lang kø - som sædvanlig - ved Vejle, så jeg var glad for ikke skulle helt så langt.
Det var rigtigt dejligt at se Dixie igen! Der var ingen tvivl om, at hun havde haft det fint, men det er nu rart, at hun er hjemme i sofaen igen:-) Heldigvis var det blevet til flere parringer med Chip, så nu kan vi bare vente og se, om kærlighedsaffæren har båret frugt... Det danske sommervejr indbyder jo ikke ligefrem til de lange gåture, og det passer nu egentligt meget godt, når Dixie skal skånes lidt.

I går gjorde hun noget, som hun ALDRIG har gjort før! Vi sad og spiste aftensmad ved sofabordet (det er vel sommerferie), og på min tallerken havde jeg blandt andet en pølse. Dixie har aldrig nogensinde tigget ved bordet, men i går gik hun hen og snuppede min pølse direkte fra tallerkenen:-D Ja, vi kæmpede nærmest om den, for jeg trak i den ene ende, og hun i den anden. (Jeg vandt:-)) Jeg var chokeret, for sådan noget har hun virkelig aldrig nogensinde gjort før! Jeg kunne ikke lade være med at grine af hende, og undskyldte det med, at det måtte være graviditetsgriller... Hun fik nu altså ikke lov til at få den selv om, at hun kæmpede så bravt for den. Stakkels hund!

Sommerferie!!!

I går havde Dixie og jeg en noget anderledes dag...
Jeg havde aftalt med Johanna, at jeg skulle aflevere Dixie hos hende, mens hun er i Ødis Bramstrup for at undervise på agilitykursus. Det passede helt perfekt, for jeg skulle tilbage til Århus for at besøge min søster - og passe hendes supersøde 5 uger gamle søn i et par timer. Så når jeg nu skulle sydpå, kunne jeg slå to fluer med ét smæk.

For at min tidsplan ikke skulle vælte helt, valgte jeg - for første gang - tage hende med på arbejde, så jeg ikke skulle bruge tid på at køre tilbage efter hende. Heldigvis var vejret smukt, så jeg brugte et par timer på at sidde udenfor med eleverne, som fik hilst på Dixie - det var en stor succes! Børnene var vilde med hende - og omvendt! Da jeg fik fri, satte vi kursen mod Ødis Bramstrup. Vi fik hilst på flere velkendte ansigter, inden jeg måtte tilbage mod Århus igen.

I løbet af næste uge skulle der så gerne være masser af amoriner i luften mellem Chip og Dixie:-) Jeg vil væbne mig med tålmodighed - og forsøge at nyde at være hundefri i en uges tid. Det bliver dælme svært! :-(

Ellers har jeg sommerferie fra i morgen - ja, bortset fra noget forberedelse i løbet af ferien - indtil uge 32, hvor vi starter op sidst på ugen. Det vil jeg nyde!

Agilitykursus med Marianne og Bent i maj :-)

Den 20. maj afholdt Bent og Marianne et supergodt kursus i vores klub. Cecilie deltog med Dixie, og jeg fik lov til at låne Zippo. Det var en superskøn og lærerig dag - for både Cecilie og mig:-)

Cecilie og Dixie venter på, at det bliver deres tur

Klar til start!

Hygge...



Host... host! Så er der liv igen!

Som tiden dog flyver!
Dixie er i løbetid igen, og denne gang SKAL der bare komme hvalpe! Herhjemme krydser vi alt, hvad krydses kan.
På agilityfronten har der været lidt forandring, fordi min datter, Cecilie, har overtaget Dixie. En dag i marts skulle hun lige prøve at tage et par spring med hende - bare for sjov. Det gik forrygende! Især når man tænker på, at Cecilie ikke har dyrket agility, siden hun var 5-6 år - hun er 12 i dag. Lynhurtigt fandt vi ud af, at hun skulle overtage Dixie helt, og Cecilie er helt bidt af agility nu. Naturligvis til min store fornøjelse, også selvom jeg selv er uden hund nu.
I går havde vi et lille uofficielt stævne i vores klub, og det blev til en disk i begynder agility klassen, men Cecilie og Dixie vandt en 1. plads i begynder spring til trods for løbetid. Det er jeg ganske stolt af!

Godt nytår!

De sidste dage er gået stille og roligt. Jeg synes, at Dixie hænger mere på mig, end hun plejer. Hun vil meget gerne ligge helt oppe på brystet af mig - og helst hele tiden tiden. Så mon ikke det er tegn på drægtighed...?
Der bliver skudt en del fyrværkeri, og det rører heldigvis ikke Dixie synderligt.

Vi stod op i morges til et smukt vejr, der bare kaldte på en gåtur rundt om Udbyneder sø, som vi bor meget tæt på. Kameraet huskede jeg for en gangs skyld. Med lidt stemningsbilleder ønskes alle et rigtigt godt nytår!

Nu med Dixie hjemme igen. Og kennelmærke :-)

Helt utroligt fik jeg den 20. december besked fra DKK om, at mit kennelmærke er blevet godkendt! Jg var meget overrasket over, at FCI kun har været 1 måned om at ekspedere den. Navnet bliver Shelroses, og jeg er gået i gang med at lave en hjemmeside. Adressen er http://www.kennelshelroses.dk/. Mon ikke den bliver færdig i løbet af juleferien?

Lillejuleaftensdag kørte jeg over til Pia på Sjælland for at hente Dixie. Dagen inden var hun blevet parret for anden gang. Jeg har glædet mig vildt til at få hende hjem igen!
Det var så dejligt at se hende igen, og hun kunne heldigvis godt kende mig:-) Det varede nu ikke længe før, at gensynsglæden blev skubbet til side - der var jo liiige nogle hvalpe, der skulle beundres. Og kors, hvor er de bare lækre! De var så småt begyndt at stavre rundt i hvalpekassen. Ja, jeg må indrømme, at det kribler endnu mere i mig for at få et kuld hvalpe på Dixie. Jeg er så spændt på at se, hvad Dixies kærlighedsaffære med Carson udvikler sig til.

Juleaften blev tilbragt i et sommerhus ved Slettestrand. Selvom Dixie ikke var vild med endnu en lang køretur (turen hjem fra Sjælland tog godt 3 timer), så var hun nu ganske godt tilfreds med at få en lang gåtur ved Vesterhavet - også selvom det inkluderede en omgang fotografering til min hjemmeside. (Hvor er det i grunden svært at få hund, lys, vind, ører, pels, mm til at være præcis, som man ønsker det!)
Juleaften blev rigtig hyggelig. Dixie var godt træt efter gåturen, og hun fik lov til at få en bid and. Det var hun ret godt tilpas med:-)
Inden turen gik hjem igen 1. juledag, skulle vi lige have endnu en tur i den smukke natur deroppe. Den var Dixie helt med på! 

I dag skulle vi til Aalborg til julefrokost. Vi tog tidligt hjemmefra og kørte indenom hundeskoven, så det værste krudt kunne blive brændt af, inden vi skulle sidde og spise en hel eftermiddag. Dixie forsøgte flere gange at få en leg i gang med familiens gravhund, men den ville hellere prøve at parre Dixie - ingen har vist fortalt den, at det ikke er en hanhund!

De næste par dage skal der bare slappes af!

Endelig...

Jubiii! Endelig lykkedes det.
Dixie blev i dag parret med Rikadon Toven Bi All Means "Carson". Kemien mellem Dixie og Chip var ikke tilstede, så Carson trådte velvilligt til :-)
Jeg glæder mig utroligt meget til at se, hvad der forhåbentligt kommer ud af deres stævnemøde. Det forelskede par har allerede aftalt at mødes igen på torsdag <3